Skip to main content

Hvordan kan man pleje tør hud?


3 minutter at læse

Tør hud er faktisk et meget almindeligt problem, som de fleste af os oplever på et eller andet tidspunkt. Tørhed i huden kan skyldes mange forskellige ting – fra miljømæssige faktorer til aldring, genetik og hudsygdomme. Forudsat at der ikke er tale om en underliggende medicinsk tilstand, kan en god hudplejerutine med de rigtige rense- og fugtighedsprodukter i de fleste tilfælde få din hud til at se sund og pæn ud igen. I denne artikel giver vi dig nogle råd om, hvordan du kan pleje dehydreret hud og lindre symptomerne.


Dehydreret hud – symptomerne

Hvis du oplever nogle af de følgende symptomer, har du sandsynligvis dehydreret hud:

  • Mat hud
  • Tørhed i huden efter bad
  • Skællende hud i ansigtet
  • Tør ansigtshud med kløe
  • Skællende hud på benene
  • Skællende hud der klør

Symptomer på meget tør hud

I nogle tilfælde kan huden blive meget tør og føles ubehagelig. Det er ikke nødvendigvis grundet en tør hudtype eller miljømæssige faktorer, men i nogle tilfælde på grund af en medicinsk tilstand såsom atopisk eksem, kontaktdermatitis, psoriasis eller ichthyosis. Hvis du har mistanke om, at du har en af disse tilstande, bør du konsultere din læge, som kan hjælpe dig med at finde de bedste behandlinger i forbindelse med disse tilstande.


Årsager til tør hud

Hvorfor får man tør hud​? Inden vi ser på, hvordan man kan pleje og behandle tør hud, vil vi se nærmere på nogle af årsagerne til tør hud.


Huden har brug for fugt for at opretholde et sundt mikrobiom

For det første er det en god ide at have en grundlæggende forståelse af, hvordan din hud fungerer. Der sker en masse på overfladen af din hud, som du måske ikke er opmærksom på. Der findes et væld af normale hudmikroorganismer (bakterier, svampe, mider og vira, samlet kendt som hudens mikrobiom), som eksisterer i et komplekst forhold til dit immunsystem og hjælper med at holde både huden og resten af kroppen sund. Et sundt hudmikrobiom opretholder en balance mellem gode og onde bakterier – og hydreret hud giver et sundt mikrobiom mulighed for at overleve.


Hvad kan man gøre for at behandle tør hud, og hvad er de typiske årsager til tør hud?

  • Koldt vejr og indendørs opvarmning: Har du nogensinde oplevet, at din hud har tendens til at blive tør om vinteren? Tørhed i huden i vintermånederne kan skyldes den kolde luft og lavere luftfugtighed. Problemet forværres ofte af indendørs opvarmning. Overvej at bruge en luftfugter indendørs til at erstatte den manglende fugtighed – det kan hjælpe med at modvirke tendensen til tør hud om vinteren.
  • Sol: For meget direkte sollys kan udsætte din hud for solens langbølgede UVA-stråler, som kan skade de dybere hudlag. Sådanne skader forstyrrer hudens naturlige barrierefunktion og nedbryder vigtige proteiner, såsom kollagen, som hjælper med at holde huden fyldig og hydreret. Du kan beskytte din hud mod dehydrering ved at dække dig med tøj, bruge en hat og huske altid at bruge solcreme med en høj SPF-faktor.
  • (For) varme brusebade og bade: Brusebade og bade med vand, der er for varmt, kan resultere i dehydreret hud ved at fjerne de naturlige olier og den naturlige fugt. Derfor anbefales det at bade i lunkent vand i stedet.
  • Sæber og shower gels: Nogle sæber og shower gels indeholder ingredienser, der er for barske mod din hudtype. Tjek altid ingredienserne i de produkter, du bruger, og overvej at vælge sæber og badeolier, der er særligt udviklet til tør hud.
  • Aldring: Aldringsprocessen har tendens til at gøre huden tørrere, fordi hudens fugtproducerende talgkirtler tørrer ud med alderen. Det medfører, at huden bliver tyndere, efterhånden som fedt og kollagen i huden også tørrer ud. Derfor er det ekstra vigtigt at begynde at passe ekstra godt på huden ved at bruge de rigtige rense- og fugtighedscremer, når du kommer op i alderen.

Sådan plejer man tør hud

Der er flere måder, som du kan pleje tør hud på, så den føles behagelig og sund: 

  • Brug en body wash til tør hud: Hudpleje starter i det øjeblik, du træder ind i bruseren eller ligger dig i badekarret. Det kan gøre en kæmpe forskel at bruge en shower gel, der er særligt udviklet til tør hud. Vi har et udvalg af produkter til tør hud, der kan øge hudens naturlige fugtighed og hjælpe med at beskytte den mod tørhed.
  • Varmt vand, men ikke for varmt vand: Lange varme bade og brusebade fjerner fedtstoffer fra din hud, og derfor er det en god ide at skrue ned for varmen og begrænse din tid i badet.
  • Tilfør fugt til luften: Overvej at bruge en luftfugter i dit hjem for at hjælpe med at tilføre fugt til luften, som ellers bliver fjernet af centralvarme eller pejse, især om vinteren. Hvis du i højest grad oplever tør hud om vinteren, kan en luftfugter være til stor hjælp.

Hvilke produkter kan man bruge til at behandle tør hud?

Gør det til en vane at følge en daglig hudplejerutine ved at rense og fugte huden med produkter, der respekterer og bevarer hudens naturlige funktion. Start med at vaske kroppen med en shower gel til tør hud, f.eks. et af disse produkter fra Sanex-serien:

Sanex Expert Skin Health Moisturising Shower Gel
Denne fugtgivende shower gel giver din hud den fugt, den har brug for, for at føles sund. Med en avanceret formel, der bekæmper dårlige bakterier og nærer de gode, får du et mere modstandsdygtigt hudmikrobiom – dit naturlige første beskyttelseslag mod ydre påvirkninger.

Sanex Zero% Parfumefri Shower Gel m. pumpe
Denne nærende gel kan hjælpe dig med at minimere tørhed i huden, hver gang du tager bad. Den er dermatologisk testet og indeholder fugtgivende ingredienser af naturlig oprindelse, der øger fugtigheden i din hud dagligt. Den indeholder hverken sulfater, farvestoffer eller sæbe, så den er skånsom mod huden og mindsker risikoen for hudirritationer.

Sanex Expert Skin Health Protector
Denne beskyttende shower gel hjælper med at holde din hud sund, mens den skånsomt renser og hjælper med at styrke din hud. Den er udviklet med vores præbiotiske og postbiotiske formel, der støtter de gode bakterier på din hud samt hudens naturlige forsvar mod onde bakterier. Vores shower gel giver 12 timers fugt, er dermatologisk testet, indeholder 0 % sulfater* og respekterer hudens naturlige pH-balance, mens den tilfører en behagelig duft**.

Og når du træder ud af badet, anbefaler vi at bruge en fugtighedscreme, der er udviklet specielt til tør hud. Fugtighedscremer er ofte en af de mest effektive måder at behandle de fleste typer tør hud på. De blødgør huden og forhindrer revner ved at hjælpe med at erstatte hudens naturlige olier.

Vi håber, at vi har hjulpet dig med at få en ide til, hvordan du kan behandle og pleje tør hud.


* Indeholder ikke sulfatbaserede overfladeaktive stoffer.
** Sanex opdaterer regelmæssigt alle dufte og undgår så vidt muligt at anvende duftallergener, der er reguleret i henhold til EU's kosmetikforordning 1223/2009.


Ofte stillede spørgsmål:


Vi anbefaler at bruge milde, parfumefri rensemidler og undgå lange, varme brusebade, hvis du døjer med ekstremt tør hud. Fugt huden lige efter badet, og overvej at bruge flere produkter i lag – f.eks. fugtgivende serum, creme og ansigtsolie – for at bevare fugten. Vælg produkter med ingredienser som f.eks. hyaluronsyre, glycerin og sheasmør. Brug solcreme hver dag, drik rigeligt med vand og undgå irriterende tekstiler. Hvis din hud reagerer på et produkt, bør du stoppe med at bruge det. Ved vedvarende problemer bør du konsultere en hudplejeekspert.

Kig efter milde, fugtgivende ingredienser som f.eks. ceramider, panthenol (B5-provitamin), E-vitamin og naturlige olier. Disse hjælper med at styrke hudbarrieren, fastholde fugten, lindre irritation og beskytte følsom, tør hud.

Ja, det kan man, men det er vigtigt at vælge milde metoder. Vælg milde kemiske eksfolierende midler såsom AHA'er (f.eks. mælkesyre) eller PHA'er eller milde enzymatiske eksfolierende midler. Undgå produkter, der kradser huden, begræns eksfoliering til 1–2 gange om ugen, og brug altid en god fugtighedscreme bagefter for at forhindre irritation og tørhed.





Zac Handler, M.D., er en bestyrelsesgodkendt akademisk dermatolog og assisterende klinisk professor i dermatologi ved Rutgers University New Jersey Medical School og New York Medical College. Dr. Handler har en Bachelor of Science fra University of California, San Diego, og modtog sin lægevidenskabelige doktorgrad fra University of Nebraska.



Ønsker du den bedste rutine for din hudtype?

Brug vores hudtype
test til at opdage,
hvordan du holder
den sund og i balance.

TAG TESTEN



PRODUKTER

Køb løsningen