Hudplejetips til tør hud
Rense: Huden er beskyttet af en naturlig barriere, som holder på vand og hydrerende lipider, men dette kompromitteres ofte ved tør hud. Det betyder, at hudens barriere ikke kan beskytte huden mod fugttab, som det ellers er meningen, og fugten forsvinder hurtigt. ”Mens sæber kan forværre situationen, er den underliggende årsag mangel på fedtstoffer, kaldet lipider, i hudens yderste lag,” forklarer hudlæge Dr. Zac Handler. ”Derudover kan den naturlige befugtning blive reduceret. Dette betyder, at hudens barriere ikke kan beskytte huden mod fugttab og efterlader den ru og skællet”.
Så når du skal vælge en rensecreme til tør hud, skal du se efter en mild og fugtende formulering, der er rig på lipider, og som genopbygger og fugter huden frem for at udtørre den. Det samme gælder produkter, som du bruger til kar- og brusebad.
Fugte: Tør hud higer efter fugt, så den rette fugtighedscreme kan gøre en stor forskel for din hud. Se efter formuleringer, som indeholder hyaluronsyre – en naturlig fugtbevarende syre, som hjælper hudcellerne med at bevare mest mulig fugt – da de hydrerer huden uden at tilføje ekstra fedt.
Maske: En natmaske er en fremragende måde at hydrere tør hud på og, som det er tilfældet med din fugtighedscreme, bør du se efter masker, som indeholder hyaluronsyre. Du vil vågne op til en beroliget, blødere og glattere hud.
Sanex tip: Hvis din hud føles tør i løbet af dagen, bør du spraye den med en ansigtsspray rig på mineraler. Det vil give din hud en tiltrængt byge af friskhed og fugt.